Sådan får du dit stempelkort i Apple Wallet og Google Wallet
Et stempelkort i kundens wallet er altid med, opdaterer sig selv og kræver ingen app. Her er, hvad der skal til, og hvordan du gør det uden at bygge noget selv.
Opdateret · 3 min. læsning · Skrevet af Klipz

Hvad er et wallet-kort?
Apple Wallet på iPhone og Google Wallet på Android er dér, hvor kunden har sine betalingskort, boardingpas og billetter. De er på telefonen i forvejen. Et stempelkort kan ligge samme sted: kunden åbner sin wallet og viser kortets QR-kode, og når du stempler, opdaterer kortet sig med det samme, med en besked på låseskærmen.
Når kunden er tæt på din butik, kan kortet dukke op på låseskærmen med en besked, du selv skriver. Kunden skal ikke hente noget.
Kan jeg lave det selv?
Det kan du, men det er et udviklerprojekt. Et kort til Apple Wallet skal være signeret med et certifikat fra en betalt Apple Developer-konto, og et kort til Google Wallet kræver en udstederkonto hos Google. Derudover skal du bruge en server, der opdaterer kortet, hver gang du stempler, og en måde at scanne kortet på ved disken.
For de fleste butikker er det nemmere at bruge en tjeneste, der har gjort det arbejde. Det er det, Klipz er, og der er andre; her er de sammenlignet.
Sådan gør du med Klipz
- Opret en gratis konto på app.klipz.dk. Du skal ikke bruge et betalingskort for at starte.
- Lav dit kort. Vælg stempelkort, klippekort, pointkort eller engangskort, belønningen og antallet af stempler, og giv det dit logo og dine farver. Du kan også designe det her på siden og tage det med, når du opretter dig.
- Sæt QR-standeren på disken. Print den som PDF, eller bestil en gratis QR-stander i akryl, når du har lagt et betalingskort.
- Kunden scanner med kameraet. Første gang skriver de deres mail, en kode vi sender, og deres fornavn, og så lægger kortet sig i Apple Wallet eller Google Wallet.
- Du stempler ved disken. Åbn Klipz i browseren på din telefon, og scan QR-koden på kundens kort. Stemplet lander med det samme.
- Belønningen bliver givet. Ved sidste stempel siger Klipz til, og kortet starter forfra.
Hvad kunden oplever
- Ingen app at hente, hverken på iPhone eller Android.
- Kortet er på telefonen, så det bliver ikke glemt derhjemme.
- Skifter kunden telefon, følger kortet med, fordi det hører til deres Klipz-konto.
- Mails fra butikken får de kun, hvis de har sagt ja.
Hvad det kræver af dig
En telefon eller computer med en browser. Der er intet at installere, ingen kasseintegration og intet udstyr ud over QR-standeren. Selve dashboardet er på engelsk, og vores support er på dansk.