Klipz

Digitalt klippekort til frisører og barberer

Kunden betaler forud for fem klipninger og har klippekortet i telefonens wallet. Hver gang de sidder i stolen, scanner du kortet, og et klip bliver trukket.

En iPhone i en klar holder på en træhylde i en barbershop ved en trimmer og en barberkniv. På skærmen er Fade & Co.s klippekort åbent i wallet'en.

Lavet til faste kunder i stolen

  • Betalt på forhånd

    Du vælger antallet af klip og hvad de dækker. Kortet viser kunden, hvor mange klip der er tilbage, og opdaterer sig selv, hver gang du scanner.

  • Book næste tid fra kortet

    Kortet kan have en knap til din booking og en til at ringe til salonen, så næste tid er et tryk væk.

  • Når det er længe siden

    En automatisk besked kan gå til de kunder, der ikke har været forbi i et stykke tid. Du slår den til én gang.

Sådan virker det, og hvad det koster:

Sådan kommer du i gang

  1. Sæt QR-standeren på disken

    Du henter QR-standeren som PDF, printer den og stiller den ved kassen.

  2. Kunden melder sig ind med ét scan

    Med telefonens kamera. Første gang bekræfter de deres email, og medlemskabet lægger sig i deres wallet. Der er ingen app at hente.

  3. De køber. Du scanner.

    Du åbner Klipz i browseren og peger telefonen mod kundens QR-kode. Opdateret med det samme.

  4. Belønningen er klar. Og du har lige fået en ny loyal kunde.

    Belønningen bliver givet.

Du betaler kun, når du tjener

Intet abonnement og intet skjult oprettelsesgebyr.

Din succes = vores succes

5 kr

per stempelmedlemskab der bliver fyldt, eller pointbelønning der indløses

Medlemmet samler alle stempler og henter sin belønning. Det er dét, du betaler for.

2 %

af hvert forudbetalt medlemskab du sælger

Af medlemskabets egen pris. Du betaler, når kunden aktiverer det.

0 kr

for gratis engangsmedlemskaber

Dem du giver væk til nye kunder koster ikke noget.

Gratis QR-stander

Vi sender en QR-stander i akryl med din QR-kode til butikken. Du bestiller den i appen, når du har lagt et betalingskort.

Per butik og ex. moms.Se de fulde handelsbetingelser

100 kr om måneden som minimum. Gælder først, når du har lagt et betalingskort. Det bortfalder i enhver måned, hvor du udsteder mindst 5 kort, eller hvor dit forbrug overstiger 100 kr — så det rammer kun en helt stille måned.

3 måneders binding. Den starter ved 10 udstedte kort eller 10 betalbare hændelser — ikke når du opretter butikken. Indtil da kan du gå fra det når som helst.

Spørgsmål og svar

Kan jeg også have et stempelkort?
Ja. Alle fire medlemskaber er med: stempel, point, forudbetalt og engangs. Du kan for eksempel bruge klippekortet til klipninger og et engangskort til en gratis behandling til nye kunder.
Hvad koster et klippekort?
Du betaler 2 % af klippekortets egen pris, når kunden aktiverer det. Mindstebeløb og binding står under prisen længere oppe på siden.
Skal kunden hente en app?
Nej. Kunden scanner QR-standeren med kameraet, skriver sin e-mail og en kode, vi sender, og lægger kortet i den wallet, der allerede er på telefonen.

Start din klub på fem minutter

Opret din klub, vælg hvad belønningen skal være, og hent QR-standeren som PDF. Du skal ikke indtaste kortoplysninger for at komme i gang, og der er intet abonnement.